𝐊æ𝐦𝐩𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐬𝐭𝐫𝐞𝐬𝐬, 𝐚𝐧𝐠𝐬𝐭 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐭𝐮𝐧𝐠𝐞 𝐭𝐚𝐧𝐤𝐞𝐫?
𝑯𝒂𝒓 𝒅𝒖 𝒔𝒗æ𝒓𝒕 𝒗𝒆𝒅 𝒂𝒕 𝒇𝒊𝒏𝒅𝒆 𝒓𝒐? 𝑶𝒑𝒍𝒆𝒗𝒆𝒓 𝒅𝒖 𝒎𝒂𝒏𝒈𝒍𝒆𝒅𝒆 𝒔ø𝒗𝒏, 𝒆𝒏𝒆𝒓𝒈𝒊 𝒐𝒈 𝒐𝒗𝒆𝒓𝒔𝒌𝒖𝒅? 𝑭ø𝒍𝒆𝒓 𝒅𝒖 𝒅𝒊𝒈 𝒇𝒂𝒏𝒈𝒆𝒕 𝒂𝒇 𝒔𝒕𝒓𝒆𝒔𝒔, 𝒂𝒏𝒈𝒔𝒕 𝒆𝒍𝒍𝒆𝒓 𝒆𝒓 𝒐𝒗𝒆𝒓𝒗æ𝒍𝒅𝒆𝒕 𝒂𝒇 𝒍𝒊𝒗𝒆𝒕?
Mange af de klienter jeg møder kommer med et overbelastet nervesystem – Ofte efter længere tidspres, søvnproblemer, bekymringer eller uforløste traumer. Kroppen reagerer, når vi i længere tid har været i en tilstand af overlevelse og i alarmberedskab. Måske kan du genkende symptomer som indre uro, koncentrationsbesvær, træthed, lav energi eller tankemylder.
Som behandler med specialisering i stress- og traumeregulering tilbyder jeg en nænsom og effektiv behandlingsform, hvor vi arbejder med kroppens egne ressourcer til at skabe ro og balance i dit nervesystem.
Stress og traumebehandling er en kombineret ansigt- og fodzoneterapi, hvor jeg arbejder blidt og roligt men samtidig dybt på zoner og punkter for at opnå en fuldstændig afslappet og afspændt tilstand, der fremkalder en indre ro i hele nervesystemet.
Jeg starter med at arbejde i ansigtet og afslutter på fødderne efter en bestemt metode, hvor jeg udarbejder en bestemt behandlingsplan ud fra den enkelte på baggrund af en analyse.
Med denne metode vil du igennem behandlingsforløbet opleve et dybere meditativt niveau i form af afslappet og afspændt tilstand.
Netop den tilstand er nødvendig for at kunne regulere vejrtrækning og hjælpe kroppen til at give slip på samt udrense de emotionelle ubalancer og dermed gamle traumer der er lagret i både bevidst- og underbevidstheden.
Stress og traumebehandlingen regulerer kroppens og hjernens hormonelle niveau. Det bevirker at mængden af stresshormoner som f.eks. kortisol og adrenalin erstattes med opbyggelige og balancerende hormoner som serotonin, dopamin og noradrenalin.
Når balancen af den indre kemi indtræder, skabes der ro i hjerne, sind, krop og sjæl. Det gør, at du igen føler dig skarp, klar, koncentreret og fokuseret.
Jeg tilpasser altid behandlingen til dig og din situation uanset om du er barn, ung eller voksen.
Tryghed og nærvær er grundfundamentet i mit arbejde.
Har du spørgsmål eller ønsker du, at finde ud af om behandlingen er noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf: 23305880 for en uforpligtende samtale.