- 23 30 58 80
- ibenskjoen@gmail.com
Japansk Lifting er en naturlig behandlingsmetode, der kombinerer ansigtszoneterapi, akupressur, lymfedrænage og ansigtsmassage. Det er en nænsom og behagelig behandling, hvor der arbejdes målrettet med ansigtets muskler, zoner og punkter.
Gennem specialiserede teknikker løsnes op for muskelspændinger, mens vævet drænes for overskydende væske via lymfedrænage, og kroppens udrensning af affaldsstoffer hjælpes på vej. Samtidig stimuleres produktionen af kollagen og elastin, som giver huden mere spændstighed, fasthed og ro.
Metoden bygger på en traditionel japansk behandlingsform, hvor skønhed betragtes som et spejl af den indre balance mellem krop og sind.
Behandlingen virker dybt beroligende på hele nervesystemet. Ved at stimulere punkter og zoner i ansigtet, der er forbundet med kroppens meridianbaner, styrkes energiflowet og balancen i krop og kredsløb.
Behandlingsformen giver dig en skøn, genopbyggende pause. Ikke alene opnås et mere afslappet og friskt ydre, men også det indre vil føles mere afbalanceret og roligt. Ved et regelmæssigt forløb mindskes fine linjer og rynker, spændinger slippes, og hudens hydrering, elasticitet og glød forbedres mærkbart.
En intensiv og målrettet behandling med fokus på opstrammende massageteknikker, akupressur, ansigtszoneterapi og lymfedrænage.
Den ultimative selvforkælelse med ekstra tid til dyb afspænding, nærende ansigtsmaske og afstressende hovedbundsmassage.
En enkelt behandling giver en skøn og afspændende pause. Ønsker du et mere markant og synligt ’løft’ af ansigtet, opnås det ved et behandlingsforløb på 10 behandlinger (3 behandlinger i 1. uge, derefter 2 behandlinger om ugen). Resultatet kan efterfølgende holdes ved lige med 1 behandling om måneden.
Behandlingen er velegnet til både mænd og kvinder.
Jeg er uddannet i Den Originale Metode (Sorensensistem™), der er udviklet af Lone Sørensen gennem mere end 45 år med inspiration fra bl.a. Sydamerika, Vietnam og Japan. Som RAB-godkendt terapeut behandles din krop med en dyb faglig forståelse for kroppens reflekszoner, muskulatur og nervesystem.