I mit seneste blogindlæg skrev jeg om, hvordan du som forælder ofte, kan bære på en skjult skam og følelsen af at være “løbet tør for strøm”. At et overbelastet nervesystem ganske enkelt ikke kan rumme et andet overbelastet nervesystem.
Det ved jeg ikke kun som behandler. Det ved jeg, fordi jeg selv har mærket det hele på min egen krop og det er præcis den erfaring og forståelse, der har skabt forløbet Familie-ro.
Når jeg vælger at dele min egen historie i dag, er det fordi jeg ved, hvor alene man kan føle sig. Når du som forælder træder ind ad døren i min klinik, forstår jeg dig ikke kun fagligt, jeg forstår helt ind i kroppen, hvad du står i, fordi jeg selv har prøvet at stå der i afmagt og udmattelse.
Min rejse som Ansigtszone- og refleksterapeut startede nemlig ikke i et klasselokale. Den startede med en mor, der brændende ønskede at hjælpe sin søn.
Når ingenting ser ud til at virke
Tilbage i 2012 kæmpede min søn med uro, søvnbesvær og maveproblemer. Jeg prøvede alt, hvad jeg overhovedet kunne komme i tanke om for at hjælpe ham, men intet af det gav den langvarige og dybe ro, han havde brug for.
Som mor følte jeg mig utroligt magtesløs og utilstrækkelig.
Når jeg kigger tilbage i dag med min faglige viden, kan jeg tydeligt se det: Jeg havde selv så meget indre uro og bekymring i mig, at mit eget nervesystem var blevet overbelastet. Og et udkørt, presset nervesystem kan ikke smitte med ro, uanset hvor meget kærlighed man lægger i det.
Øjeblikket der ændrede alt
I mit dybe ønske om at finde en løsning, tog jeg et kursus i Refleksterapi for børn. Og under behandlingerne derhjemme opdagede jeg noget fantastisk.
Da jeg sad der i dæmpet belysning med rolig musik, telefonen lagt helt væk og hverdagens ræs sat på pause, skete der noget. Mens min søn fandt ro i sin krop, mærkede jeg med ét, hvordan mit eget nervesystem faldt helt til ro.
Det var dér, det gik op for mig og som jeg mærkede helt ned i min egen krop: Forælderens og barnets nervesystemer hænger uadskilleligt sammen. De smitter.
Hvorfor jeg har skabt forløbet Familie-ro
Det øjeblik blev startskuddet til, at jeg uddannede mig til Ansigtszone- og refleksterapeut og åbnede min klinik i Kolding, som jeg i dag driver på 7. år. Sidenhen har jeg også taget uddannelsen til at undervise forældre i ansigtszoneterapi, så I selv får enkle, trygge redskaber med hjem til hverdagen.
Kombinationen af min egen personlige erfaring som mor og min faglige baggrund som Social- og sundhedsassistent og Pædagogisk assistent, med mange års erfaring fra blandt andet psykiatrien samt arbejdet med børn med særlige behov – gjorde det krystalklart for mig: At behandle barnet giver en fantastisk kropslig ro, men når jeg samtidig giver dig som forælder plads til genopladning og redskaber til hjemmet, skaber det de allerbedste betingelser for varig ro i hele familien.
Derfor tilbyder jeg – udover mine enkelte behandlinger til både børn og voksne – det skræddersyede forløb Familie-ro:
🔹 1 x Gratis, uforpligtende afklaringssamtale – hvor jeg over telefonen roligt drøfter jeres situation og behov
🔹 5 x Ansigtszoneterapi til dit barn – blide og rolige behandlinger i barnets eget tempo, der skaber ro i krop, sind og nervesystem
🔹 3 x Stress- og traumebehandling til mor eller far – dybdegående ansigts- og fodzoneterapi med fokus på afspænding og kropsligt overskud
🔹 Løbende faglig sparring & vejledning – herunder enkle greb i ansigtszoneterapi, så du selv kan støtte roen derhjemme
Når du træder ind i min klinik, møder du ikke bare en behandler, der kender fysiologien. Du møder et menneske, der selv har mærket afmagten helt ind i kroppen og som møder dig med fuld forståelse, nærvær og en klar vej tilbage til roen.
📞 Mærker du, at jeres familie er løbet tør for overskud?
En afklaringssamtale er helt gratis og uforpligtende. Det er en rolig telefonsamtale, hvor vi snakker om jeres situation, så du i ro og mag kan mærke efter i maven, om Familie-ro er det rigtige for jeres familie.
Ring til mig på tlf. 23 30 58 80, eller vælg et tidspunkt til en snak direkte i mit bookingsystem, når det passer dig.
👉 Læs mere og book en afklaringssamtale her
De bedste hilsner.
Iben Skjønnemann🌸